 |
|
| 0 vare(r) i kurven I alt 0,00 DKK |
|
|
Profil
Bettekun er en net- og gårdbutik med garn beliggende på et nedlagt husmandssted lidt udenfor Aars. 
Her bor vi skønt lidt tilbagetrukket fra vejen og lige ned til en lille sø.
Min butik er en lille hyggelig en af slagsen, og jeg håber, at din oplevelse af at handle med Bettekun - i butikken eller på nettet - er den samme.
Min butik har begrænset åbningstid, men jeg er til gengæld flekibel, og åbner meget gerne min butik på andre tidspunkter - det er bare at ringe eller skrive til mig.
Jeg laver også gerne arrangementer for strikkeklubber, hvor jeg serverer lidt til ganen og har gode tilbud.
Jeg afholder strikkecaféer og workshops med undervisning. Se i menuen til venstre for mere information.
Jeg lægger stor vægt på kvalitet og farver i mit valg af garner og leverandører. Farver er mit kendetegn og jeg vælger gerne et stort farvespektrum i de kvaliteter jeg har.
Jeg har garn fra Dale Garn og Sandnes Garn, begge fra Norge. Derudover er jeg forhandler af Geilsk, Kauni, BC Garn og flere andre.
Der findes et stort udvalg af strikkepinde på markedet og efter at have prøvet af og forhørt mig rundt omkring og på min blog, har jeg valgt at forhandle Knit Pro i træ og Addi metal. De bedste pinde på markedet!
Jeg glæder mig til at handle med dig!
Ordet Bettekun er nordjysk og betyder 'en lille smule'.
Da jeg startede med at sy børnetøj, synes jeg navnet passede perfekt:, små børn, småt tøj, et lille (men godt) udvalg osv.
Trods skiftet til garn synes jeg stadig navnet passer til. En rigtig nordjyde ville komme ind i butikken og sige; "Jeg skal bruge bettekun garn" - og det kan jeg jo klare!
|
|
|
|
|
|