Bettekun benytter sig af cookies på hjemmesiden. De er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og gemmer information om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så det er nemmere for os at optimere siden.
Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies på Bettekuns hjemmeside.
Her kan læse om vores persondatapolitik.
0
Kurv: 0,00 DKK
Find produkt
 

Jenny Jacket - PetiteKnit
Str. XS-4XL

  • Bedømmelse for Jenny Jacket - PetiteKnit
    Str. XS-4XL
    Produktet er endnu ikke bedømt
  • Pris ved køb af 1 Stk,45,00  DKK
Vælg størrelse
  • Farve 9
  • Farve 10
  • Farve 2
  • Farve 3
  • Farve 4
  • Farve 5
  • Farve 6
Jenny Jacket strikkes nedefra og op i smockstrik. Krop og ærmer strikkes hver for sig, hvorefter de samles på samme rundpind og bærestykket strikkes. Bærestykket afsluttes øverst med vendepinde for at danne halsudskæringen. Kroppen strikkes frem og tilbage, mens ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Til slut samles masker op langs forkanterne, og der strikkes knapstolper. Herefter strikkes halskanten.

Størrelsesguide

Jenny Jacket bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 12-15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-105 (105-115) 115-125 (125-135) cm. Målene på den færdige cardigan er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En cardigan i str. S har overvidden 102 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 12 cm. Hvis du ligger mellem to størrelser, anbefales det at vælge den mindste størrelse, idet smockstrik vil vokse lidt i brug.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)

Jakkens overvidde: 97 (102) 107 (113) 118 (123) 134 (145) cm

Længde: 52 (52) 53 (59) 61 (61) 64 (64) cm

Strikkefasthed: Smockstrikmønster: 30 masker x 25-26 pinde på pind 4 mm i to tråde Sunday og en tråd Tynn Silk Mohair = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Ribstrik: 28 masker x 27 pinde på pind 3,5 mm i to tråde Sunday og en tråd Tynn Silk Mohair = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm og 4 mm (60, 80 og 100 eller 120 cm); strømpepinde 3,5 mm og 4 mm (hvis ærmerne ikke strikkes med Magic Loop-teknik)

Materialer: 550 (550-600) 600 (750) 800 (800) 850 (900) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) (her i farven Camel 2542) strikket sammen med 150-175 (175) 175 (200) 200 (200) 225 (225-250) g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) (her i farven Brunt Sukker 2543). Bemærk, at der strikkes med to tråde Sunday og en tråd Tynn Silk Mohair og at garnforbruget angiver det totale garnforbrug. 6 (6) 6 (7) 8 (8) 8 (8) knapper (ø = 18 mm)
Varenr.: jenny jacket
Tema fra Bewise