Bettekun benytter sig af cookies på hjemmesiden. De er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt og gemmer information om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så det er nemmere for os at optimere siden.
Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies på Bettekuns hjemmeside.
Her kan læse om vores persondatapolitik.
0
Kurv: 0,00 DKK
Find produkt
 

Zipper sweater - PetiteKnit
Str. XS-5XL

  • Bedømmelse for Zipper sweater - PetiteKnit
    Str. XS-5XL
    Produktet er endnu ikke bedømt
  • Pris ved køb af 1 Stk,45,00  DKK
  • Vælg størrelse
  • Vælg garn
    • Farve 9
    • Farve 10
    • Farve 2
    • Farve 3
    • Farve 4
    • Farve 5
    • Farve 6
    Zipper Sweater strikkes oppefra og ned i ét stykke. Halskanten strikkes i rib, der lægges dobbelt og strikkes ned. Bærestykket strikkes med raglanudtagninger, først frem og tilbage på rundpinden for at danne plads til lynlåsen, og derefter rundt på rundpinden. Krop og ærmer strikkes rundt. Til sidst strikkes belægning til lynlåsen ud fra hvilende masker, således at lynlåsen også fremstår pæn fra vrangsiden. Lynlåsen monteres til sidst ved at sy den ind mellem de to lag strik – i hånden eller på maskine.

    Strik en prøvelap for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed.

    Størrelsesguide

    Zipper Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 35 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 88 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 123 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 35 cm.

    Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

    Sweaterens overvidde: 116 (123) 129 (133) 140 (152) 160 (172) 180 cm
    Længde: 61 (63) 65 (66) 66 (67) 67 (68) 68 cm (målt midt bag eksklusiv halskant)

    Strikkefasthed: 15 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

    16-17 masker x 24 pinde i rib (1 dr r, 1 vr) på pind 5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning (strikkefasthed i ribkanter på ærmer og nederst på kroppen)

    21-22 masker x 24 pinde i rib (1 dr r, 1 vr) på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning (strikkefasthed på halsens ribkant)

    Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm), rundpind 4 mm (80 cm), strømpepinde 5 mm og 4,5 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)

    Materialer:
    500 (500) 550 (550) 600 (650) 700 (700) 750 g Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m) (her er anvendt farven Chai) eller
    600 (600) 650 (650) 700 (750) 800 (800) 850 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) strikkes sammen med
    125 (125) 125 (125-150) 150 (150) 175 (175) 175 g Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m) eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Brushed Lace fra Mohair By Canard (25 g = 212 m). Lynlås 6 mm, 35 cm.
    Varenr.: zipper
    Tema fra Bewise