Emma by Permin er et uldgarn af Merinould og Shetlandsuld. Uld er et åndbart materiale som har små luftrum i fiberen, der holder på varmen. Ulden er desuden vandafvisende, antibakteriel og opfriskes bedst ved at hænges ud til luftning en frost dag. Emma by Permin egner sig til både fair isle, mønsterstrik, og kan også valkes
Skriv i bemærkningsfeltet hvis du ønsker nøglen skal vindes op.
Når du er færdig med dit strik, anbefaler vi, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud.
Dette garn kan maskinvaskes på 30 grader. Vi anbefaler dog, at du kender din vaskemaskine godt eller vasker en strikkeprøve først for at undgå uforudsete overraskelser. Vask ved at komme dit strik i en vaskepose, brug uldvaskemiddel og vask på maskinens uldprogram. Centrifuger evt. herefter på lave omdrejninger eller rul det ind i et håndklæde for at presse det overskydende vand ud. Lad herefter dit strik tørre fladt på et håndklæde i de mål, som opskriften angiver.